Auckland City Centre, ASB offices in the background.

City of Air Pollution

Jeg kan bestemt ikke anbefale lange vandreture I Auckland bycentrum. Lige så mange mennesker der er, er der biler, og det hjælper altså ikke på luften, når vi skal vente på hinanden i gadekrydsene.

Det var så min første dag i Auckland, dagen hvor jeg netop var ankommet og jeg var ude tidligt – på jagt efter ting, der skulle undersøges nærmere, når de engang åbnede. Først på listen var Auckland Maritime Museum ved Viaduct Harbour. Jeg nåede den dog aldrig, for jeg tog tilbage til hostlet i stedet, da jeg alligevel var kommet så langt væk fra museet på grund af min søgen efter morgenmad/frokost.

Jeg fik mit værelse omkring kl. 13, men da dem som tidligere havde haft det ikke var checket til tiden, var der endnu ikke gjort rent og lagt nyt linned. Ca. en halv til en hel time senere var dette færdiggjort, og jeg havde i mellemtiden været i bad, og sagde fuck det hele, nu lægger jeg mig til at sove.! Jeg nåede dog lige at møde mine roomies, to piger fra Sverige; ”jamen heysan Hr. Nielson”… (WtF?) Anywho, vi prøver at kommunikere lidt på vores egne sprog, da det ligesom virker lidt for underligt at skulle stå og snakke engelsk til hinanden.

Lige godt 17 timer efter vågner man hverken frisk eller veludhvilet, blot med en utrolig trang til at få tømt blæren, så da der er sørget for dette smuttede jeg i tøjet og fik mig noget morgenmad i stueetagens lille arkade af små caféer og butikker – ”gratis” selvfølgelig (anførselstegnene betyder, at det rent faktisk var gratis, men det har jeg jo et eller andet sted også betalt for som alt andet, så…). Ari, en anden dansker, fulgtes med mig til det. Han smutter fra Auckland i morgen med KiwiExperience sydpå til enten Waitomo eller Hamilton alt efter hans planer med nogle gamle kontakter gennem sin bror.

Kl. 10 deltog jeg i informationsmødet hos IEP centret (International Exchange Program), hvor jeg blev bombarderet med how-to’swhere-to’sthe-best-way-to’s og meget mere! Jeg fik oprettet et skattekort, new zealandsk telefonnummer samt udleveret min WWOOF bog og et IEP ID kort. Vi fik også forklaret hvordan vi skulle oprette en bankkonto, men banken var fuld ud optaget af alle de svin, som var kommet før mig, så de havde ikke tid i dag, MEN… SurPRISE! De har faktisk åbent BÅDE i morgen OG på søndag! Ganske enkelt af den grund, at det bankfilial jeg kom til lå i en shoppingcenter.

Jeg tog igen ned til Viaduct Harbour, da jeg alligevel var i området for at spørge, om de har åbent om søndagen, for så vil jeg nemlig tage ind på museet der, inden jeg skal på Whale Safari som ligger lige ved siden af. Det har de, så det var jo fint.

Resten af dagen tumlede jeg bare lidt rundt i Auckland og lugtede til de forskellige bilos typer mens jeg spiste et par af Dunkin Donuts (mmmhh). Jeg har lige for en times tid siden afsluttet dagen af med noget let aftensmad på Burger King, hvor jeg fik en Whopper, Cheeseburger, lille pommes frittes samt lille cola (ja, jeg drak sgu sodavand – shiiit) til kun 35,- kr..

Inden jeg lige smutter i bad og i seng, vil jeg lige se om køen i receptionen er forsvundet, så jeg kan få mig en lille padlock (de fleste Hostels har nemlig en lille aflåselig boks under ens seng, så sådan en vil jeg lige få fat i; låsen altså).