Waitangi River as seen from the waterfall.

Paihia

I dag var jeg oppe allerede kl. halv seks. Jeg gik ned, med mine ting, i Chill-out Lounge på 3. sal og uploadede min blog. Min trøje fra i går, var ikke nået at blive helt tør, så den røg i tørretumbleren kl. 6. Og selvfølgelig glemte jeg den også, da jeg skulle gå derfra. Møg irriterende!

Nuvel – jeg tog bussen fra den modsatte side af gaden mod Paihia gennem Whangarei. Vi havde to stop på vejen, hvilket vil sige morgenmad! Turen var meget flot, og der var Hobbit landskab overalt. Til sidst ankom vi til Paihia allerede kl. 13, og ikke kl. 16, som jeg troede. Til gengæld, så var der lige lidt tid til internetopkobling på iSitet og tid til at få lidt frokost på Hansens Café. Hansens Café har fået navn efter en dansk kaptajn, som bosatte sig i New Zealand for 150 eller 175 år siden (de har i hvert fald lige holdt jubilæum).

Nå, men mens jeg sad ude foran The Cabbage Tree, kom der lige pludselig en ung gut hen til mig. ”Are you Frederik?” Spurgte han med tysk accent. Det forklarede jeg jo så, at jeg var, og han fortalte at han var Roman og at Sonja lige var i boghandelen. Sonja, som også har rødder i Skandinavien (Danmark, England og vidst også Norge tror jeg). Vi smider min bagage ind i bagagerummet og kører hjem til hende. Med i bilen sidder (ikke to franskmænd, men) to andre tyskere; to tyske piger og hendes store store hund Paddy.

Et øjeblik senere er vi hjemme hos hende, og wow en stor grund lige op ad Waitangi River, og hold da op et lille hus – og alligevel får jeg eget værelse med stor dobbeltseng. Trevor, hendes søn, er her også, og han viser mig rundt i haven og fortæller mig hvad der er hvad, hvilket vil sige frugttræer mig her og frugttræer mig der. Han er vidst nok gartner eller noget.

Til aftensmad fik vi Chili Con Carne (brændt, fordi folk som stod og passede maden, lige pludselig ikke var der alligevel, hehe) med dessert i kraft af én stor marengs. Det vil sige æggehvider med masser af sukker og så kiwifrugter på toppen – det smagte skidegodt! Herefter spillede vi Uno, med New Zealandske regler (tag ikke fejl, det gør det IKKE nemmere), og omkring kl. 22 gik vi alle i seng efter aftenbriefing, om hvad der skulle laves i dag. Opgaverne var delt op i to kategorier, nemlig tørt vejr og regnvejr – der var nemlig lovet rimelig dårligt vejr hele dagen over hele landet i dag, så nu får vi se…

Over and out.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *